Showdance er en dansestil, der har fokus på at lave et godt show. Stilen blander elementer fra jazz, moderne, disco, funk, musical og meget mere. For et par år siden lavede DGI i en video "Hvad er Showdance?", hvor de besøgte os. Se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=DHnOFFApNs0
Der vil blive øvet koreografier, og lavet øvelser over gulv. På de to hold for de ældste (4.-6. klasse og 7.-10. klasse), vil der være mulighed for at deltage i konkurrencer i foråret. Dette er dog helt frivilligt. På disse hold er der derfor især fokus på at øve én koreografi. Der vil også være fokus på styrke og smidighed.
Hvis du går på et af disse hold, og ønsker at blive endnu bedre, kan du tilmelde dig teknikholdet. Her fokuserer vi på at udvikle dansernes tekniske niveau indenfor showdance genren. I løbet af sæsonen kommer vi til at arbejde på dansernes drejninger, spark og spring. Dette øves både med øvelser over gulvet og i mindre koreografier. Derudover arbejder vi på dansernes styrke og smidighed.