HOG Dance - Hinnerup
Efterår 2024/Forår 2025

MGP Dans (MGP)

MGP dans er vores hold for de yngste, hvor vi skal danse til de bedste numre fra MGP og andre fede hits. Vi kommer til at lære nogle simple koreografier afpasset til børnenes niveau, og lege til sanglege. 

Mest af alt skal vi have det sjovt!

Holdene er som udgangspunkt uden forældre, men vi regner med at forældrene er med, indtil børnene er trygge uden, og vi tager det stille og roligt. Forældre, der er med, deltager i danse og lege med deres barn. 

Holdene har, udover instruktøren, en eller to hjælpetrænere.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
MGP 0.-1. klasse 110
Mandag kl. 15:00 - 15:45
Træner: Stine Overgård Andersen,
26.08.2024 26.05.2025 1490 kr.
MGP dans for børnehave (4-6 år) 220
Tirsdag kl. 16:10 - 16:50
Træner: Bolette Overgård Andersen,
27.08.2024 27.05.2025 1490 kr.
Showdance (Show)

Showdance er en dansestil, der har fokus på at lave et godt show. Stilen blander elementer fra jazz, moderne, disco, funk, musical og meget mere. For et par år siden lavede DGI i en video "Hvad er Showdance?", hvor de besøgte os. Se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=DHnOFFApNs0

Der vil blive øvet koreografier, og lavet øvelser over gulv. På de to hold for de ældste (4.-6. klasse og 7.-10. klasse), vil der være mulighed for at deltage i konkurrencer i foråret. Dette er dog helt frivilligt. På disse hold er der derfor især fokus på at øve én koreografi. Der vil også være fokus på styrke og smidighed. 

Hvis du går på et af disse hold, og ønsker at blive endnu bedre, kan du tilmelde dig teknikholdet. Her fokuserer vi på at udvikle dansernes tekniske niveau indenfor showdance genren. I løbet af sæsonen kommer vi til at arbejde på dansernes drejninger, spark og spring. Dette øves både med øvelser over gulvet og i mindre koreografier. Derudover arbejder vi på dansernes styrke og smidighed.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Showdance teknik 120
Mandag kl. 15:50 - 16:50
Træner: Stine Overgård Andersen,
26.08.2024 26.05.2025 1490 kr.
Showdance junior 7.-10. kl (17 år) 130
Mandag kl. 16:50 - 17:50
Træner: Stine Overgård Andersen,
26.08.2024 26.05.2025 1490 kr.
Show Kids 2.-3. klasse 210
Tirsdag kl. 15:10 - 16:00
Træner: Bolette Overgård Andersen,
27.08.2024 27.05.2025 1490 kr.
Showdance 4.-6. klasse 230
Tirsdag kl. 16:55 - 17:55
Træner: Bolette Overgård Andersen,
27.08.2024 27.05.2025 1490 kr.
Hiphop style (HH)

Hiphop style er inspireret af hiphop med fokus på grooves, holdning, attitude og selvfølgelig fede trin. 

Alt dette øves i flere forskellige mindre koreografier som til sidst sættes sammen til et fedt dansenummer.

Holdet henvender sig til alle danseglade piger og drenge i 4.-10. klasse.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
HipHop Style 4.-9. klasse 140
Mandag kl. 17:55 - 18:55
Træner: Stine Overgård Andersen,
26.08.2024 26.05.2025 1490 kr.
HitFit (HF)

HitFit er hold til voksne med højt tempo og sved på panden. 

PERFEKT FOR

Dig der elsker at danse, og som ønsker at bringe din træning til et helt nyt niveau ! Din krop, dit humør, din danseglæde og din kondition vil elske denne geniale træningsform. Hit Fit Dance er perfekt både for dig der er helt ny på et dansegulv, eller dig der har danset i flere år.

HVORDAN FUNGERER DET

Alle vores HitFit timer er fyldt med den skønneste musik fra 1950-erne og helt frem til de allernyeste hits fra 20-erne. Du følger blot efter vores instruktør i nogle simple danse, som alle kan være med på. I løbet af ugerne bliver der stille og roligt sat flere bevægelser på og der kommer nye danse til. Hver HitFit Dance time, tager dig igennem både høj og lav intensitet, og er derfor også meget kalorieforbrændende.

FORDELE

Et kæmpe energi boost for krop og sjæl. Du får trænet hele din krop på både bevægelighed, smidighed, koordination og balance, samtidig med at du skaber stærkere muskler, får øget kropsbevidsthed og forbedret kropsholdning. Du danser dig i form og glemmer alt om, at du er til træning.

ADVARSEL !! Er stærkt vanedannende …

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
HitFit alle aldre 150
Mandag kl. 19:00 - 20:00
Træner: Stine Overgård Andersen,
26.08.2024 26.05.2025 1490 kr.
HitFit alle aldre 160
Mandag kl. 20:00 - 21:00
Træner: Stine Overgård Andersen,
26.08.2024 26.05.2025 1490 kr.
Pardans (Par)

Pardans er for voksne, der gerne vil lære forskellige pardanse. Her er din chance for en ugentlig aften i selskab med din partner/ven/..., hvor I har det sjovt og lærer nye danse, så I kan brillere på dansegulvet til næste fest! 

I er velkomne hvad enten I er 20 år eller 80 år - eller et sted imellem. Husk at tilmelde både dig og din partner. Om det blot er en dansepartner eller en livspartner, er helt op til jer! Hvis du ikke har en partner, du kan gå til dans med, så skriv til os (dance@hog-hinnerup.dk), så vil vi forsøge at matche jer, om muligt.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Pardans for voksne 240
Tirsdag kl. 18:00 - 19:00
Træner: Bolette Overgård Andersen,
27.08.2024 27.05.2025 1490 kr.